Drømmer du om at bygge universer, karakterer og spiloplevelser – måske endda starte dit eget spilfirma en dag? På Spiludviklingsholdet arbejder vi som rigtige spiludviklere: vi designer, bygger og tester vores egne spil både alene og i små teams, så du prøver hele processen fra idé til færdigt spil.
Du lærer idéudvikling, game design, spilmekanik, visuel stil, og en smule programmering, så du forstår, hvordan et spil hænger sammen bag kulissen. Vi taler om, hvad der gør et spil sjovt, hvordan man skaber udfordringer, og hvordan man tester og forbedrer sine idéer.
Undervejs får du indblik i, hvordan professionelle udviklere arbejder – fra prototyper og feedback til finpudsning og præsentation. Og ja: du ender med dit helt eget spil, som du selv har bygget op fra bunden.