Gå til sideindhold

Ski Østrig i påsken - Akademiet

Tilmeldingen åbner 24. august 2026 kl. 16.00.

Du skal logge ind med din egen Frederiksbergkonto (ex. mich541p@frbskole.dk), eller med cpr-nummer hvis du går på privatskole. Endvidere skal du have et betalingskort klar (dankort/visa).

 

Drømmer du om at suse ned ad pisterne, tage på skiferie med vennerne – og have styr på det hele selv? Så er ungdomsskolens skitur noget for dig!

Ski Akademiet er for alle niveauer – fra nybegyndere til øvede skiløbere. Der vil være undervisning hver dag på niveauinddelte hold, så du udvikler dig ud fra dit eget udgangspunkt, og målet er at gøre alle til bedre skiløbere.

På denne tur handler det ikke kun om fede oplevelser i sneen – men også om at blive en mere sikker og selvstændig skiløber. Du arbejder med din teknik og lærer, hvordan du færdes trygt og sikkert på bjerget sammen med andre.

I løbet af turen lærer du at køre i forskellige sne- og pisteforhold og får en bedre forståelse for, hvordan du udvikler dit skiløb. Du får også introduktion til førstehjælp på pisten, så du ved, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude, og lærer at læse pistekort, så du kan finde rundt i skiområdet.

Fællesskabet er en vigtig del af turen. Du er selv med til at skabe stemningen ved at planlægge og facilitere afterski-aktiviteter for gruppen. Inden afrejse arbejder vi med kondition og styrke, så du er klar til mange timer på ski.

Formålet med turen er at udvikle dig som skiløber i dit eget tempo. Du får mere selvtillid på ski, bliver tryggere i et skiområde og får gode oplevelser sammen med andre.

For forældre er der fokus på, at turen foregår i trygge rammer med tydelig voksenstyring og undervisning. Vi arbejder med sikkerhed, trivsel og udvikling gennem hele turen.

Skituren er for dig fra 7. klasse til 18 år, der har lyst til at udvikle dig, lære nyt og blive en del af et stærkt fællesskab.

Turen går til Hochfügen i Østrig.

 

Pris og betaling

Pris: 5.000 kr.

Prisen inkluderer transport med turistbus, halvpension, logi, liftkort samt lån af ski, hjelm og støvler samt skiinstruktør.

 

Ved tilmelding betales et depositum på 2.000 kr. 

Restbeløbet betales i to rater á  1.500 kr, henholdsvis 01.11.26 og 01.02.2027

 

Tilmeldingen er ikke bindende frem til den 1. november. Ved afmelding inden denne dato refunderes depositum.

Info
Tidsrum: Fre. 16:00 - tor. 12:00
Startdato: 19. marts 2027
Slutdato: 25. marts 2027
Aldersgruppe: 13-17 år
Klassetrin: Fra og med 7. kl.
Maks. elever: 41
1. rate: 2.000,00 DKK
2. rate (01.11.2026): 1.500,00 DKK
3. rate (01.02.2027): 1.500,00 DKK
Tilmelding fra: 24. august 2026 kl. 16:00
Venteliste til: 1. marts 2027
Tilmeldingsstatus: Kun åbent for venteliste

Mødetider
Tilføj til kalender Tilføj til kalender
Tilmeld dig til venteliste eller via

Apricore logo